Hvad er bæredygtighed – det er faktisk åbent for fortolkning

Ensartede standarder og gennemskuelig dokumentation er vejen frem for bæredygtigt byggeri. Men det er faktisk lettere sagt end gjort.

De fleste i byggebranchen er enige om, at det vil være en rigtig god idé med standarder, der dels gør det muligt at sammenligne bæredygtige byggerier på reelle vilkår, dels gør det muligt i form af et materialepas helt præcist at identificere indholdet i byggematerialer. Både i forbindelse med en certificering af byggeriet og i forbindelse med en senere recirkulering af materialerne. Denne smukke ambition møder imidlertid to benspænd, der gør arbejdet en kende besværligt.

For det første er det muligt at vælge mellem 5 forskellige certificeringsordninger, der hver især kommer med deres bud på, hvad bæredygtigt byggeri er, og for det andet vil drømmen om et fælles materialepas næppe kunne nås uden politisk indgriben. Dertil er byggebranchen ganske enkelt for fragmenteret, lige som producenterne for nærværende ikke er forpligtet til at forsyne deres produkter med en såkaldt EPD, der er en miljømæssig varedeklaration.

5 forskellige certificeringsordninger

De 5 certificeringsordninger er den engelske BREEAM, den amerikanske LEED, den franske HQE, den tyske DGNB, samt det nordiske Svanemærke. Dertil kommer den amerikanske ordning Cradle to Cradle, der dog mere er en standard, som henvender sig til materialeleverandører. Så selv om den danske byggebranche bliver mere og mere orienteret mod det at bygge bæredygtigt, kan de mange definitioner i høj grad være med til at mudre vandene.

»Alle har de deres forskellige specifikationer for, hvilke krav, man skal overholde for at kunne kalde et byggeri for bæredygtigt. Desuden kan jeg nævne, at mens det i forhold til BREEAM og Svanemærket handler om enten at have opnået eller ikke at have opnået en certificering, byder eksempelvis LEED og DGNB på forskellige varianter af certificering såsom platin, guld, sølv eller bronze. Det er bestemt heller ikke med til at gøre det samlede certificeringsbillede mere overskueligt og sammenligneligt.«

Ens standard er en udfordring

Det siger Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv. Det er ikke fordi, han som sådan har noget imod de forskellige ordninger. Han er blot af den opfattelse, at hvis det bæredygtige byggeri for alvor skal opnå gennemslagskraft, kræver det standardisering. Han er godt klar over, at det formentlig er lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre er det en nødvendighed. Ikke blot i forhold til det at certificere et samlet byggeri, men også i forhold til et kommende materialepas.

Det vil klart være en fordel med et materialepas, og det er da også noget, der er ambitioner om i branchen. Men når de forskellige certificeringsordninger har lige så forskelige krav til indholdet af f.eks. kemi i byggematerialer, er det umuligt at enes om forudsætningerne for en standard, hvilket er en nødvendighed for effektiv og miljørigtig recirkulering af byggematerialer, siger Jakob Lamm Zeuthen videre. Behovet for dokumentation understreges også fra anden side.

Dokumentation en nødvendighed

»Der er ikke nogen tvivl om, at dokumentation for alvor skal bane vejen for bæredygtigt byggeri. Det har ganske enkelt været for nemt at bare at tale om det. Desuden må vi være forberedt på, at vi på sigt også kommer til at skulle dokumentere processer og materialer, vi ikke engang kender i dag«, siger Palle Thomsen, der er direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre. Han føjer til, at et dokumentationskrav naturligvis også skal ses i relation til genanvendelse og dermed recirkulation af byggematerialer.

Palle Thomsen understreger videre, at cirkulære byggemodeller både kræver samarbejde gennem hele værdikæden og innovative løsninger, der understøtter dette. Sammenlignet med en række andre sektorer er byggebranchen kendetegnet ved at være ganske fragmenteret, når det gælder typen og karakteren af de virksomheder, der skal arbejde sammen, og derfor er dokumenteret dataindsamling nødvendig for livscyklusvurderingens succes, mener Palle Thomsen.

Politikerne skal på banen

»Der er behov for både standardiseret og lovpligtig dokumentation, lige som der er brug for deklaration af byggematerialers indhold, ganske som vi kender det fra en pakke rugbrød. Ellers kommer vi ikke videre i bæredygtighedens navn«, siger Palle Thomsen videre og føjer til, at han er sikker på, politisk regulering er nødvendig. Til spørgsmålet, hvorvidt han mener politikerne er klar til at gribe ind, siger han, at der i hvert fald kan spores en politisk velvilje til at kigge på sagen.

Ud over dokumentation er det også vigtigt, at vi får en standard for mærkning af byggematerialer, men da diversiteten i byggebranchen er stor, er det svært for branchen selv at stille krav. Derfor skal politikerne på banen, og først da kan vi leve op til kravene samt ambitionerne i den frivillige bæredygtighedsklasse, som vi nu har fået, siger Palle Thomsen videre.

Han føjer til, at et digitalt materialepas skal være forberedt til EU-markedet og bygge på EU-standarder, hvis det skal være et skridt i den rigtige retning.