Træ og klima hænger sammen
Træ har de unikke egenskaber, vi alle efterspørger, når vi taler om bæredygtighed og CO2-regnskaber. Men vi forbigår i al for høj grad træ i Danmark, mener Per Thomas Dahl, direktør for CLT Denmark. Han pointerer, at erfaring ikke er nogen undskyldning, da der er masser at hente i verden omkring os.
Vi bruger løs af ressourcerne, som var de evigt tilgængelige, og vores adfærd koster dyrt i form af forurening og nedbrydning af den naturlige balance. Vi kan derfor kun sikre fremtidige generationer, hvis vi holder op med at true klodens eksistens. Det er ifølge direktør Per Thomas Dahl bagtæppet for bæredygtig omstilling af byggeriet, hvor mere træbyggeri og bedre klima hænger sammen.
Når Australien kan bygge træbyggerier i ti etager, hvorfor spænder vi så ben for træbyggeri i Danmark? I Island skyder CLT-projekter op som boliger, burgerbarer og børnehaver. Det samme i vores nabolande”, fortæller Per Thomas Dahl og fortsætter:
– I CLT Denmark står vi med det eneste konstruktionsmateriale i Danmark med Svanemærke. Vores leverandør af massive træelementer kan om nogen tale med om erfaringer med mere 30.000 CLT-projekter bag sig. Derfor håber vi også på ketchup-effekten i Danmark, hvor vi stadig er fodslæbende i forhold til at anvende træ – trods stor klimabevidsthed og enighed om bæredygtighed som agenda.
Der er nemlig intet byggemateriale, der lever bedre op til klimamålene end træ. Når vi taler om bæredygtighed, skal økonomien være i orden. Men det handler ikke kun om billigste pris, men om at bruge materialer og konstruktioner, der holder over tid, og som er omkostningseffektive – også klimamæssigt.
– Bæredygtigt byggeri betyder også, at det vi bygger skal være godt og sundt at opholde sig i og levere lys, luft og trygge, fleksible rammer for de mennesker, der bor i det.
Per Thomas Dahl har siden han grundlagde CLT Denmark sat sig med forrest i bestræbelserne for mere træ i byggeriet. Som den første virksomhed på det danske marked, kan CLT Denmark nu levere konstruktionsmateriale med Svanemærke.
CLT Denmark mærker da også, at mange nu åbner øjnene for mulighederne i øget træbyggeri. Bygherrer og arkitekter ved godt, at træ dokumenteret er det mest CO2-venlige byggemateriale. Og træ er ikke en ressource, som slipper op. Der er masser af træer i naturen, og når de fældes til brug i byggeriet, plantes der nye træer til fremtidig brug.
Der er derfor også mere vilje til at finde løsninger med massivtræ i stedet for de på alle måder tungere konstruktionsmaterialer. Systematik har ført til en lang række certificeringsordninger med basalt set fokus på klodens helbred i de valg, der tages i forbindelse med projektering, udførelse, drift og nedbrydning.
– Det betyder bedre dokumentation for de enkelte byggematerialers klimaaftryk, understreger Per Thomas Dahl, som i dag godt tør love, at der vil komme meget mere træ i alle former for byggeri.
– Selvfølgelig kan træ ikke stå alene, og det er spændende at følge de bestræbelser, der foregår i forhold til at finde mere bæredygtige former af glas, tegl og beton, som fortsat bør spille en stor rolle – også i fremtidens bæredygtige byggeri med træ i centrum, slutter Per Thomas Dahl.