Grøn omstilling med momentum
Den grønne omstilling står højt på den politiske dagsorden. Det gælder både hos politikerne, virksomhederne og danskerne. Selv ikke covid-19 har taget momentum fra omstillingen.
Klimaloven har sammen med anbefalingerne fra de 13 klimapartnerskaber, som regeringen har nedsat, udstukket en retning for omstillingen frem mod 2030, hvor CO2-udledningen skal reduceres med 70 procent. Samtidig danner ambitionen, om at Danmark i 2050 skal være uafhængig af kul, olie og gas, en grundlæggende ramme for, hvad der kommer til at ske på den grønne dagsorden. Og begge målsætninger er der heldigvis bred politisk enighed om.
De danske virksomheder er allerede godt i gang med at opfylde de ambitiøse klimamål. Det skyldes ikke mindst det arbejde, som de 13 klimapartnerskaber har påtaget sig, hvor de har leveret en myriade af forslag, der kan realisere målsætningen om 70 procent reduktion af CO2-udledningen frem mod 2030. Alliancen og samarbejdet om den grønne omstilling mellem det politiske Danmark og erhvervslivet er historisk og forpligter både politikere og virksomheder.
Byggebranchen er i gang
Bygge- og anlægsbranchen afleverede på linje med de øvrige klimapartnerskaber sine anbefalinger midt i marts, samtidig med at covid-19 satte Danmark på stand by. Det blev til mere end 60 forslag udarbejdet af mere end 100 branchefolk, der aktivt tog del i at komme med bud på, hvordan virksomhederne selv kan bidrage til en mere grøn fremtid.
Den grønne omstilling har heldigvis ikke mistet fremdrift under covid-19. I maj præsenterede boligminister Kaare Dybvad en frivillig bæredygtighedsklasse med ni krav, der skal testes frem mod 2023. Efter testperioden er det planen at gøre kravene til en del af bygningsreglementet, og dermed bliver alle nye boliger, kontorbygninger, lagerhaller og alle andre bygninger i Danmark mere grønne.
CO2-regnskab for nybyggeri
I forlængelse af den frivillige bæredygtighedsklasse arbejder byggebranchen på at supplere med et tiende krav om et CO2-regnskab for nybyggeri. Det er nemlig ikke nok kun at se på, hvor meget energi bygningerne bruger, når de nye ejere eller lejere flytter ind. Det er også nødvendigt at se på, hvor meget CO2 der bliver brugt på at fremstille byggematerialerne og på byggeprocessen. Sådan et krav kan føre til, at der bliver udfærdiget miljøvaredata for centrale byggematerialer, og at det bliver et nyt design- og konkurrenceparameter.
Forslaget om at udarbejde et CO2-regnskab for nybyggeri var et af de mange forslag fra klimapartnerskabet for byggeri og anlæg. Til branchens store overraskelse valgte boligministeren at se bort fra forslaget i den frivillige bæredygtighedsklasse. Forslaget bør derfor indgå i forhandlingerne om en strategi for bæredygtigt byggeri, som skal være en del af efterårets klimaforhandlinger.
Fossil- og emissionsfri byggepladser
Parallelt hermed er der blandt virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen arbejdet videre med at flytte anbefalingerne fra branchens klimapartnerskab fra papir og ud i virkeligheden. F.eks. har flere virksomheder i DI Dansk Byggeri i samarbejde med Vejdirektoratet og Københavns Kommune udarbejdet udbudsbetingelser for fossil- og emissionsfrie bygge- og anlægspladser. Udbudsbetingelserne vil blive testet i de kommende måneder, så vi kan få afdækket, om virksomhederne kan levere på kravene og til fornuftige priser. De foreløbige erfaringer er lovende.
Ambitiøse virksomheder
Der er et stort engagement blandt virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen for at gøre grøn omstilling til en dansk styrkeposition. Men efterspørgsel efter grønne løsninger i f.eks. kommuner og boligselskaber har stor betydning, i forhold til hvilke løsninger virksomhederne satser på og udvikler. Derfor er et tæt samspil mellem udbudssiden og efterspørgselssiden helt centralt for at opretholde det momentum, som er skabt i forhold til den grønne omstilling.
